LVG: Enorm fremgang fra sidste sæson

Manchester Uniteds manager er meget tilfreds med sit holds udvikling, hvor man er 12 placeringer bedre end på samme tid sidste år. Det kunne han efter dagens kamp gøre status over.

Louis van Gaal kunne i dag se sit hold klatre op på Premier Leagues førsteplads. Det er første gang, de kan se frem til den position efter en fuld runde, siden Sir Alex Ferguson stoppede som manager for United.

Dengang vandt United som bekendt deres 20. mesterskab. Og selvom intet er afgjort endnu, kan selv ikke den nuværende træner afvise, at holdet har lavet fremgang.

– På dette tidspunkt sidste sæson mener jeg, at vi lå som nummer 13 i ligaen – så jeg er en glad træner, siger van Gaal ifølge manutd.com. 

– Ja (målene blev scoret på gode tidspunkter, red.), men jeg er nødt til at sige, at modstanderne også spildte en masse tid, og dommeren reagerede ikke på det, så det var også deres egen straf.

Scorer som et hold

Louis van Gaal kunne i dag se både Memphis Depay og Wayne Rooney komme på scoringstavlen. For begge spilleres vedkommene var det første gang i ligaen – selvom det ikke gjorde den store forskel for van Gaal.

– Jeg er glad på deres vegne, men det gør ingen forskel for mig, da vi skal lave mål som et hold; Hvem der scorer dem, er ikke så vigtigt, fortsætter hollænderen, der håber, at fansene har forståelse for hans kontrollerende filosofi.

– Jeg var også meget glad på fansenes vegne. I anden halvleg kontrollerede vi kampen, mere end vi angreb. Og jeg håber, at fansene har forståelse for det. Men jeg var yderst tilfreds med det tredje mål, fordi det reflekterede kampen godt.

Skarpheden forbedret

For tredje kamp i træk kunne Uniteds træner desuden se sit hold nette tre gange, og for anden gang i træk med et ‘clean sheet’ til følge. En del af dette synes van Gaal skyldes, at United har heldet med sig på de rette tidspunkter.

– Der er en smule held i det, men vi er mere rolige med bolden, og vi tager bedre beslutninger i tredje og fjerde fase. Men du har også brug for held, samtidig med, at du som spiller skal kunne holde bolden i ro på det rigtige tidspunkt, mener van Gaal, der bruger Memphis som eksempel.

– Memphis scorede et fantastisk mål, men hans største chance var hans anden chance, og der var han ikke rolig nok på bolden. 

Med 16 point efter syv kampe ligger United øverst i tabellen. Forude venter først Wolfsburg i Champions League på Old Trafford, hvorefter man gæster Arsenal i ligaen.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Rooney: Det første mål dræber kampen

Næste artikel

- Vi kan slå alle

ANNONCE