LVG: Mere motiverede end os

Manchester United-manageren erkender, at de var det næstbedste hold på banen i dagens nederlag til Everton

Det var en ærlig Louis van Gaal, der mødte pressen efter dagens kamp. Han erkender således, at holdet manglede noget af den fighter-mentalitet, de har vist i andre kampe i sæsonen.

– Vi har altid haft større fighter-mentalitet på banen, og jeg synes, at det her var den første kamp, hvor vi så, at det andet hold viste større vilje end os, siger hollænderen ifølge BBC, og fortsætter:

– Vi skabte fem chancer i første halvleg – Marouane Fellaini var nødt til at score på sin chance – hvilket var flere end Everton. I anden halvleg scorede de på et kontraangreb, og derefter måtte vi spille mod et defensivt indstillet hold.

– Det her var den første kamp, hvor jeg så, at et hold var mere motiveret og aggresivt, end vi var. Det er ikke godt, men vi er jo mennesker.

– Vi er nødt til at forudsige, at vores modstandere vil forsvare mere og tackle det som klub. Everton fortjente at vinde – når resultatet er fair, kan du leve med det.

Med fire kampe tilbage har Manchester United nu syv point ned til Liverpool på femtepladsen. Merseyside-mandskabet har dog en kamp mere i hånden.

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans (FÅ PLADSER TILBAGE)s. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Everton sejrede sikkert mod United

Næste artikel

Martinez skamroser dagens sejr over United

Relaterede artikler
Gå til siden

Stort interview med Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo har givet et længere interview, hvor han sætter ord på sin første tid i Manchester United. Se interviewet her.
Total
0
Share