Maguire: Respekterer at jeg ikke blev solgt

Harry Maguire bærer ikke nag over, at han ikke fik lov at skifte væk fra Leicester efter VM.

Det så længe ud til, at Harry Maguire ville havne i Manchester United, men en evt. handel endte med at løbe ud i sandet. 

Nu tager Leicester-spilleren bladet fra munden og slår fast, at han er fint tilfreds med at være blevet på King Power Stadium, selvom der var interesse fra andre klubber. 

– Jeg ønsker at være på banen, uanset om det er for Leicester eller nogen andre. Der ville altid være interesse efter VM, hvor holdet (England, red.) gjorde det så godt, men ejerne slog fast, at jeg ikke var til salg, og jeg respekterer deres beslutning. 

– De gav mig en mulighed for at spille for denne klub, en god klub der er på vej frem, og jeg respekterer deres beslutning. Jeg har kun tænkt på Leicester siden da, siger Maguire ifølge Goal.com. 

Ifølge engelske medier var José Mourinho meget opsat på at hente landsholdsspilleren til Old Trafford for at stykre midterforsvaret. Ledelsen med Ed Woodward i spidsen var dog eftersigende ikke villige til at betale omkring 75 mio. pund, som Leicester krævede for Maguire. 

Uniteds defensiv er blevet heftigt kritiseret efter sidste søndags 3-2-nederlag til Brighton. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Tottenham

Næste artikel

Pochettino ser frem til svær United-kamp

ANNONCE