Foto: Richard Sellers/Sportsphoto/Allstar via Getty Images
Fredag aften sikrede Harry Maguire, at United vandt mod Leicester efter ordinær spilletid, selvom kampen var på vej i forlænget. Men så steg den tidligere anfører til vejrs, som han har gjort så ofte før.
– Det er en fantastisk følelse. At score i sidste øjeblik foran Stretford End. Det er noget, jeg har gjort før, og som jeg er stolt af, sagde Maguire efter kampen.
Matchvinderen blev spurgt om sit comeback fra en svær periode, hvor han har været ude i kulden, men har kæmpet sig forbilledligt tilbage.
– Jeg føler, jeg har været et godt sted i 18 måneder eller to år. Jeg har det godt både fysisk og mentalt. Det er klart, jeg havde en svær tid, men jeg holdt hovedet nede og vidste, at min chance ville komme. Og når den kom, skulle jeg være klar og fokuseret til at gribe den.
Intervieweren roste Maguire for at have besvaret Amorims kald, da han efterspurgte ledere på sit hold.
– Det er noget, der kommer naturligt med erfaring og selvtillid. Det kan ikke forceres. Vi har masser af ledere i omklædningsrummet, og vi ved alle, at dette år ikke har været godt nok, især i Premier League. Vi har haft gode resultater i andre turneringer, så vi ved, at evnerne er der og er nødt til at forbedre os.
Slutteligt priste han også den flotte opbakning, som holdet får af United-fansene.
– Det er en fantastisk følelse. Så gode vores fans er. Vi har haft en svær tid, og de bliver bare hos os. Vi havde en dårlig første halvleg, men kunne bare mærke energien fra fansene, da vi kom ud efter pausen. Det er særlige fans. De er utrolige. De suger bolden i nettet nogle gange, og det tror jeg, de gjorde i aften.