Manageren afviser salg af David de Gea

Der er ingen chance for, at Manchester Uniteds førstemålmand bliver solgt til sommer. Det udtalte Jose Mourinho på sit pressemøde fredag.

Manchester United-manager Jose Mourinho afviste konsekvent på fredagens pressemøde, at der skulle være nogen chance for, at David de Gea bliver solgt i sommerens transfervindue. 

De Gea nærmer sig med hastige skridt det sidste år af sin kontrakt, som “de røde djævle” dog har option på at forlænge den med et år frem til 2020. Og angiveligt er Real Madrid, som var en velfungerende faxmaskine fra at sikre sig spanierens underskrift i 2015, stadig meget lune på målmanden. 

Men på sit ugentlige pressemøde fredag blev Jose Mourinho direkte spurgt, om der var nogen risiko for, at han kunne finde på at sælge sin superstjerne i målet. 

– Ingen chance, svarede portugiseren. 

Den 27-årige United-keeper har holdt rent bur i 17 ud af 34 Premier League-kampe i denne sæson. 

 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Pogba: Jeg bedømmes anderledes

Næste artikel

Mourinho om Alexis-køb: Vi manglede ham

ANNONCE