Manchester Evening News: Maguire bliver sandsynligvis bænket mod Liverpool FC

Manchester Uniteds cheftræner, Erik ten Hag, overvejer kraftigt at droppe holdets anfører til startopstillingen mod Liverpool FC på mandag.

Harry Maguire har spillet 90 minutter i begge af sæsonens to første kampe i Premier League. Men efter en forfærdelig start, med nul point og seks indkasserede mål, så tyder det på, at kaptajnen skal se kampen mod Liverpool FC fra bænken.

Ifølge Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News, så kunne Manchester United meget vel stille op med Raphael Varane og Lisandro Martínez i midterforsvaret til kampen mod ærkerivalerne fra Liverpool. Varane erstattede ellers Martínez i pausen i lørdagens fadæse mod Brentford.

Forud for sæsonen bekræftede Erik ten Hag, at Harry Maguire ville fortsætte som anfører. Noget af denne tillid ser dermed ud til at være forsvundet efter blot to kampe.

Historien ledsages af meldinger om, at flere af Uniteds spillere tvivler på Erik ten Hags tilgang til kampen på mandag, da den ikke passer til spillernes kvaliteter.

 

 

Forrige artikel

Fabrizio Romano: United overvejer Yann Sommer

Næste artikel

Ronaldo beskylder medier for at lyve: Sandheden vil komme frem

ANNONCE