Manchester United tog sejren, og er videre i Carabao Cuppen, efter at de i aftes vandt 3-0 over Crystal Palace på Drømmenes Teater.
Første cup-kamp i denne sæson bar præg af et Manchester United i fuld kontrol og et Crystal Palace hold, der ikke var i spilhumør. Crystal Palace stod meget dybt i starten af første halvleg, hvilket gjorde det svært for Manchester United at skabe de store chancer. Men et fladt indlæg fra Dalot til Garnacho var nøglen.
Derefter begyndte Manchester United at skabe flere chancer, selvom det ikke var de bedste elleve, der havde snøret støvlerne til kampstart.
Kort tid efter 1-0-målet fik Manchester United tildelt et hjørnespark. Her steg Casemiro til vejrs, og scorede til 2-0. På trods af den farlige føring var Manchester United aldrig i problemer efter 2-0 scoringen, og de røde djævle gik komfortabelt til pause.
Anden halvleg bød på mere dominans fra Manchester United og noget så sjældent som et smil på Martials læber. Martial scorede nemlig efter 55 minutter fra en spids vinkel.
Crystal Palace bed fra sig i meget korte perioder, men de blev aldrig for alvor farlige. Det betød, at Erik ten Hag kunne give debut til Daniel Gore og minutter til Donny van de Beek.
Hvem Manchester United skal møde i næste runde af Carabao cuppen, finder vi ud af i morgen aften.
Stærk præstation af United, men på en smule billig baggrund, Palace ville/kunne ikke byde op til dans, nok dels pga deres tilgang til kampen som de nok havde “afskrevet” med alle deres skader in mente, men også pga United spillernes gejst og spille humør fra starten af.
Syntes faktisk at vi spillede med stor gejst og sult fra de unge gutter, men også en Martial virkede tændt fra start.
Casemiro nærmer sig den form vi kendte fra sidste sæson, hold kæft hvor er han målfarlig i feltet, Onana var sikker i buret på de få skud der kom hans vej og så var det Amrabat der faldt i mine øjne igår, han ser bomstærk ud og teknisk dygtig, ham tror jeg bestemt vi får glæde af fremover, hans tilsyneladende store alsighed bliver vigtig.
Det lignede bestemt noget vi gerne vil de meget mere af, 2-0 målet dræbte kampen og det er en af de dyder vi skal forbedre, kampbilledet bliver et helt andet og roen forplanter sig med det samme.
Mere af det tak