Bruno Fernandes, Marcus Rashford, Rasmus Højlund og resten af de røde djævle fra Manchester United kommer til Skandinavien til sommer. Som en del af forberedelserne til den kommende sæson spiller United en træningskamp imod Rosenborg BK.
Kampen afvikles mandag d. 15. juli 2024 kl. 18:00 i Trondheim.
Sådan sikrer du dig billetter til opgøret
Som medlem af den officielle skandinaviske supporterklub, Manchester United Supporters Club Scandinavia, får du forkøbsret til kampen.
Forkøbsretten løber fra torsdag d. 4. april kl. 10:00 og frem til fredag d. 5. april kl. 10:00. Derefter starter det åbne salg.
Supporterklubben har også lavet en aftale med Scandic Lerkendal i Trondheim, som ligger en spytklat fra Lerkendal Stadion, hvor kampen spilles.
Du kan læse mere, bestille billet til kampen og booke overnatning her.
Sidste sommer var Manchester United også på besøg i Norge. Her spillede Erik ten Hags mandskab en træningskamp imod Leeds i Oslo.