Mancini: RvP perfekt til United

Robin van Persie og Manchester United vil være det perfekte match, indrømmer Roberto Mancini.

Roberto Mancini frygter Manchester United med Robin van Persie på holdet.

Således lægger den italienske mananger ikke skjul på, at United ifølge ham vil blive endnu stærkere, hvis de får tilgang af den 29-årige targetmand.

– Hvis United køber van Persie, er det godt for dem. De mangler en spiller som van Persie. Han kan spille for hvert et hold, for han er en klassespiller, siger Mancini ifølge Sport360.com.

Manchester City har netop forstærket sig med Evertons Jack Rodwell i en handel på ca. 20 mio. pund.

Men selvom Mancini er fan af van Persie, betegner han det som usandsynligt, at han skifter til Etihad Stadium.

– Der er kun 20 dage tilbage af transfervinduet, og jeg tror ikke, vi har en chance for at få ham. Van Persie er Arsenal- eller United-spiller. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, forklarer Mancini.

Flere engelske medier skriver, at Sir Alex Ferguson ikke var med resten af United i Hannover lørdag, da han sammen David Gill arbejder benhårdt på at lukke aftalen med Arsenal.

Forrige artikel

Gill: Vi har råd til forstærkninger

Næste artikel

Rooney roser Kagawa

ANNONCE