Mansion-chef kritiserer United

Det kom i dag som en bombe, da Mansion trak sig ud af kampen om et sponsorat af Manchester United. For et halvt år siden havde de færreste hørt om firmaet…

Det kom i dag som en bombe, da Mansion trak sig ud af kampen om et sponsorat af Manchester United.

For et halvt år siden havde de færreste hørt om firmaet, men siden da blev de oftere og oftere nævnt som ny sponsor for United.

Så sent som i går skrev News of the Wqorld, at samarbejdet ville blive offentliggjort om få uger, hvilket faktisk var rigtig nok for Mansions vedkommende. De gik nemlig i den tro, at samarbejdet var på plads, men Andy Anson, Uniteds kommercielle direktør havde andre tanker.

“Vi er meget skuffede over den måde Manchester United har udført disse kontraktforhandlinger på og er meget overrasket over at forhandlingerne blev annulleret på et så sent tidspunkt, hvilket vi anser som meget uprofessionel opførsel,” sagde Kinsman mandag aften i et telefoninterview med Reuters.

“Vi forhandlede med to personer under disse forhandlinger – David Gill og Andy Anson.
Det var Andy Anson, som fredag aften bekræftede overfor mig at vi havde en aftale.
Det var Andy Anson som lørdag aften bad mig om at skrive til ham om hvornår jeg ankom i London i morges.
Og det var Andy Anson som ringede til mig i går aftes klokken 17:45 for at fortælle mig at de havde droppet os,” afslørede Kinsman til Reuters.

Kinsman spurgte selvfølgelig Anson om hvem den nye sponsor ville blive, men det ville Anson ikke ud med. Kinsman måtte bare følge medierne i den kommende tid.

Mansion vil nu lede efter en anden Premier League klub at sponsere.

Forrige artikel

Mansion er blevet overbudt (opd.)

Næste artikel

Mansion: Vi modtog mange mails fra United-fans

ANNONCE