Martial efter ‘Årets mål’-pris: Vil betale fansene tilbage med et trofæ

Antony Martial er stolt over, at han ifølge fansene scorede årets mål i kampen mod Liverpool, og vil betale tilbage i form af et trofæ.

Ud af de ti mål, der var nomineret til årets mål, faldt fansenes valg på Antony Martials flotte solo-mål i debutkampen mod mod Liverpool. Martial fik overrakt prisen mandag aften, og var stolt over fansenes anerkendelse.

– Det føles virkelig rart at vinde denne pris, udtalte Martial til MUTV, efter prisoverrækkelsen.

– Nu håber jeg bare, at jeg kan score flere mål for Manchester United i fremtiden.

Fansenes anerkendelse er måske lige så meget en anerkendelse af Martial flotte debut-sæson. Men hvis målet mod Liverpool var det bedste, så var målet i overtiden mod Everton i semifinalen i FA Cup’en til gengæld et af hans vigtigste i denne sæson. 

Og Martial glæder sig til at komme retur til Wembley og spille finalen d. 21 maj mod Crystal Palace. Han håber at kunne betale fansene støtte til ham tilbage i form af et trofæ:  

– Jeg kan ikke vente med at komme tilbage og prøve at vinde cuppen. Jeg håber virkelig at vi kan vinde noget sølvtøj og selvfølgelig prøve at gøre fansene glade med resultatet.

Med målet mod Leicester i sidste runde af Premier League er Martial oppe på 14 mål i sin første sæson for United. 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Mata ser frem til at vinde sit første trofæ med United

Næste artikel

FA rejser sag mod Fellaini

ANNONCE