Martinez: Meget lige kamp

Evertons spanske manager føler, at hans hold var godt med trods dagens 1-0-nederlag. De små margener blev afgørende, mener han.

Manchester United vandt her til aften en kneben 1-0-sejr over Everton. På trods af flere gode chancer til gæsterne blev David de Gea ikke slået, og det er noget som ærgrer Merseyside-klubbens manager, Roberto Martinez.

– Der var to kampe i kampen. Indtil målet var vi det bedste hold. Vi havde bedre tempo, og vi så hele tiden farlige ud, siger spanieren ifølge BBC.

– Målet var et meget nemt et at indkassere, det levede ikke op til vores standarder. Præstationerne var meget, meget lige, og vi burde ikke have tabt kampen. I den her slags kampe bliver de små margener afgørende, og i dag var et skud på overliggeren det, der kunne have sikret, at vi fik noget med.

– Vi er en ung gruppe med stort potentiale, men vores hjemmeform har ikke været tæt på god nok, slutter Martinez.

Med nederlaget forbliver Everton på 12. pladsen med 38 point. Efter dagens resultat ligger United på en øjeblikkelig femteplads, kun et enkelt point bag naboerne fra Manchester City.

Næste kamp er på søndag, hvor “de røde djævle” rejser til London for at møde titelaspiranterne fra Tottenham.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

LvG: Sejrede for Sir Bobby

Næste artikel

Smalling: En sejr er en sejr

ANNONCE