Mata ønsker at blive i United

Juan Mata håber på at fortsætte i Manchester United så længe det er muligt, fortæller han i en Q&A på klubbens hjemmeside.

Juan Mata er efterhånden blevet degraderet til en rolle som rotationsspiller i United. Men på trods af, at spilletiden er blevet begrænset, så ønsker spanieren ikke at forlade Old Trafford.

– Lige p.t. ser jeg mig selv fortsætte i klubben, så længe det er muligt, udtalte den 31-årige midtbanespiller i en Q&A på klubbens hjemmeside.

– Nogle spillere vælger at prøve sig af i andre lande og ligaer, men det ved jeg ikke, om jeg kommer til. Det afhænger af omstændighederne.

Spanieren henviste herefter til Michael Carrick, som gik fra at være spiller til blive assistent for manageren indenfor kort tid, selvom englænderen muligvis havde andre planer for sig selv. 

– Man ved aldrig, hvad fremtiden byder på. Jeg foretrækker derfor at fokusere på nuet og på kortsigtede planer.  

Den spanske midtbanespiller har kontrakt med United til sommeren 2021 med option på et år mere. 

Mata, der senere på måneden fylder 32 år, kom til United i januar 2014, hvor han blev hentet til for et rekordbeløb af David Moyes.

Han er i indeværende sæson noteret for tre mål og fem assissts i 31 kampe i alle turneringer.    

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United henter 16-årig målmand

Næste artikel

Rafael roser United-duo

ANNONCE