McGuinness nyder arbejdet med talenterne

Uniteds u18-træner Paul McGuinness nyder at arbejde med de unge spillere og se deres udvikling.

Uniteds u18-hold åbnede i går sæsonen med et nederlag til West Ham. Men sæsonen er lang, og i starten handler det meget om at lære de unge spillere at kende fortæller træner Paul McGuinness.

– Hver år får vi en ny gruppe spillere ind, som vi skal vurdere og se hvordan de er. Når vi når til slutningen af året kan vi forhåbentlig se udviklingen, og begynde at planlægge lidt fremad. Det er det skønne ved dette job, man kan se udvklingen i den periode man har dem, siger McGuinness til manutd.com.

Flere af sidste sæsons bærende spillere er i år blevet for gamle til at spille u18-bold, og derfor er der kommet en ny ung gruppe spillere op nedefra. Det kræver tid for dem, at vænne sig til u18-niveauet. Men de unge er lovende, og vil få masser af spilletid, da der er masser af kampe i løbet af året, fortæller McGuinness.

– Det bliver et travlt år, så vi må blande kortene lidt. Nogle af u16-spillere har gjort det fremragende og vil spille med hos u18 i en række kampe. Vi vil nogle gange have et vældig ungt hold. Vi har af forskellige årsager ikke hentet så mange nye ind i år, og det betyder at en række u16-spillere vil få chancen og udvikle sig i nogle af de kampe vi har, siger Paul McGuinness.

United vandt som optakt til sæsonen Milk Cup med en blanding af u16 og u18-spillere. Næste kamp i ligaen er om en uge mod Stoke City.

Forrige artikel

U18: Nederlag i premieren

Næste artikel

Evra: Ufatteligt at afskrive os

ANNONCE