McTominay binder sig til United

Den skotske midtbanedynamo forlænger kontrakten med United, så den nu løber til 2025.

En af klubbens egne, unge Scott McTominay, har forlænget sin kontrakt med klubben, skriver manutd.com. Skottens kontrakt udløber nu i 2025.

McTominay er efterhånden blevet lidt af en kultfigur på Old Trafford i kraft af sit store engagement og løbepensum. Han kom til klubben som 19-årig i 2015.

Om sin forlængelse siger han:

– Jeg er klar over, at vi alle sammen har rigtig mange andre ting at tænke over i øjeblikket, men jeg er stadig utrolig glad for at underskrive den her kontrakt og tage del i den fremtid, der lægger foran os. 

– Jeg kender nærmest kun til United, og jeg håber, at min passion skinner igennem hver gang, jeg går på banen. Jeg vil fortsætte med at give alt for klubben, hver gang jeg trækker trøjen på.

Ole Gunnar Solskjær siger:

– Scott har gjort det fantastisk, lige siden jeg kom til klubben, og han har spillet en vigtig rolle på vores midtbane. Han kommer med ærgerrighed, vedholdenhed og kvalitet til spillet. Og vi ved, at hans evner vil være af stor værdi for holdet i de kommende år.

– Som vi altid siger, så er vores akademi fundamentet i klubben, og vi ved alle, at Scott har vist den rette mentalitet for at få succes i klubben, efter at han er kommet igennem systemet. Jeg ser frem til at se hans udvikling i de år, der kommer.

Den skotske midtbaneslider fik sin debut mod Arsenal i 2017, og han har siden optrådt 75 gange med seks mål til følge.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Usikkerhed om Smallings fremtid

Næste artikel

Solskjær om målmandsposten: Der er forskel på at stå for Sheffield United og Man United

ANNONCE