Glazer-familien ønsker at sælge Manchester United. Salget skal efter planen finde sted i løbet af første kvartal af 2023. Den udskældte amerikanske familie kræver svimlende 6 milliarder engelske pund for et fuldt salg af deres andel i klubben.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Nu melder Sportsmail, at en gruppe private og meget velhavende investorer med base i Qatar har tænkt sig at matche prisskiltet. Selvom Glazer-familien har leget med tanken om et delvist salg, så er gruppen fra Qatar udelukkende interesseret i en fuldstændig overtagelse af klubben.
Gruppen af investorer har bl.a. været involveret i Qatars afholdelse af VM-slutrunden. Dog skulle der ikke være tale om et bud fra Qatar Sports Investment, som ejer PSG.
Yderligere rapporteres det, at gruppen fra Qatar ønsker at investere massivt i Manchester United for at få dem tilbage til den absolutte top. Det inkluderer både planer om at ombygge Old Trafford samt et enormt transferbudget til Erik ten Hag.
Uanset hvad, så skal en eventuel overtagelse godkendes af Premier League.
Hvad er din holdning til det? Opret en profil og giv din mening til kende i kommentarfeltet under artiklen. Så er du samtidig med i konkurrencen om en valgfri Manchester United-trøje fra denne sæson.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her
Jamen det er i mine øjne, os det eneste rigtige Pt. Hvis vi vil tilbage i toppen, vinde PL Og CHL og have nye stadion faciliteter, samt spillere fra aller aller øverste hylde, så er det pengemænd som dem fra Qatar og de andre olielande som skal købe..💪😎
De har pengene og de er den grad villige til at bruge dem, det er kendsgerningen, også kan man ellers synes om det hvad man vil bagefter..🤷 Men vil du dominerer i fodbold, så er det bare blevet en rigtig god idé at kigge efter oliepengene..💪😎❤️🖤
Nej nej og atter nej….vores klub skal ikke overtages af en ny flok tvivlsomme kriminelle typer fra Qatar eller andre mellemøstlige lande med store problemer med menneskeretigheder.
Det strider imod alt det som United står for, vores værdier er ikke salg.
Vi skal på ingen måde sammenlignes med City og PSG, de vinder titler Ja, men med tvivlsomme økonomiske metoder der nu igen er under mistanke for snyd og bedrag.
Så nej tak til Qatar
Sir Ratcliffe er derimod velkommen, UK rigeste mand og kæmpe United fan, det er sådan en ejer vi skal have, så skal vi nok kunne bide skeer med de største igen.
Ps: Citys dage på toppen er forhåbentlig snart forbi efter de 115 brud på stort set alt hvad FFP står for, vi skal IKKE gå den vej, deres “falske” titler er købt og betalt med snyd og bedrag.
GGMU
Helt enig med Thomas – vi skal ikke den vej. Og har heller ikke brug for det for at komme tilbage…se bare holdet nu…
Lasse
Nemlig, vi er godt på vej og med de summer vi i forvejen bruger på spillerindkøb er vi stadig blandt de største og det er uden Champions League fodbold….forhåbentlig er vi tilbage i det fine selskab igen næste sæson og kan dermed tiltrække spillere fra øverste hylde med en større selvfølgelighed end lige nu.
United er blandt de største brands i verden og har dermed nogle økonomiske muskler meget få klubber har uden de berygtede oliesheiker, så vi behøver ikke en Qatar baseret investergruppe.
GGMU