Medie: Manchester United ophæver med Ronaldo

90min melder, at Manchester både river kontrakten i stykker og gør klar til retssag mod verdensstjernen.

Efter sidste del af Cristiano Ronaldos interview med Piers Morgan i går aftes har klubben officielt meldt, at man går i gang med en “hensigtsmæssigt” proces.

Mediet 90min skriver, at Manchester United har tænkt sig at ophæve kontrakten med Ronaldo og efter sigende også bedt sine jurister påbegynde en retssag mod portugiseren for kontraktbrud.

Endvidere skulle repræsentanter fra klubben have meddelt Ronaldo, at han ikke længere er velkommen i klubben efter det meget omtalte interview med Piers Morgan, hvori Ronaldo kritiserer træner, ledelse, struktur og tidligere holdkammerater.

I interviewet siger Ronaldo selv om sin fremtid:

– Det er svært at sige lige nu. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Fansene vil altid være i mit hjerte og jeg håber de står ved min side uanset om jeg kommer tilbage eller ej.

I følge 90min arbejder Ronaldos agent Jorge Mendes allerede på potentielle klubber, selvom det stadig er uvist, hvordan retssagen vil påvirke dette.

 

Forrige artikel

Ronaldo: Jeg vil være glad hvis Arsenal vinder

Næste artikel

Neville: Trist det skal ende sådan her

ANNONCE