Medie: Ronaldo spiller også i Manchester United til foråret

Engelske medier skriver i dag, at Manchester United forventer at beholde Cristiano Ronaldo i det kommende transfervindue. Eksperter udtaler efter kampen i går, at Ronaldo er klubbens største udfordring.

ESPN skriver i dag, at Manchester United ikke regner med at sælge Cristiano Ronaldo til januar, selvom spilleren angiveligt selv ønsker det. Den primære grund til, at man forventer, at den femdobbelte Ballon d’Or-vinder bliver i Manchester, skyldes, at der ikke er nogen, der vil købe ham.

I løbet af sæsonen er Ronaldo blevet droppet som starter i Premier League og kampen i går mod Omonia Nicosia har da også fremkaldt flere røster om, at han ikke er sig selv for tiden.

Den irske træner Brian Kerr mener, at Ronaldo er så kampafgørende som tidligere.

– Man kunne se det, da de varmede op. Han var ved siden af sig selv – ligesom hans afslutninger i kampen.

– Sidste år var han den vigtigste målscorer på holdet. I aften så vi, at han ikke er den vigtigste målscorer længere. Han fuldfører ikke chancerne, som han plejede at gøre, sagde Kerr.

Den tidligere Manchester City-spiller skrev på Twitter, at kampen lignede en Ronaldo-testimonial kamp og uddybede det i evalueringen af kampen.

– Det var bare ikke hans (Ronaldo red. ) aften i aften. Rashford kunne måske have lavet hattrick i kampen, men forsøger stadig at sætte Ronaldo op.

Ronaldo har startet en kamp i den indeværende Premier League sæson.

 

Forrige artikel

Manchester United træner på Cypern i dag

Næste artikel

Scholes vil droppe to spillere

ANNONCE