Medier: Frenkie de Jong-sagaen er slut

Den hollandske midtbaneprofil Frenkie de Jong har stået øverst på listen over Erik ten Hags ønskespillere hele sommeren. Nu er jagten afblæst.

Årets store transfermål for Manchester United, Frenkie de Jong, er droppet som tilføjelse til truppen denne sommer, skriver både BBC og The Athletic i dag. I går skrev den spanske avis Mundo Deportivo ellers, at den engelske klub ville gøre et sidste forsøg for at få den 25-årige hollænder til klubben, hvilket troværdige medier i dag afkræfter.

Dermed er denne sommers store transfersaga om De Jong og Manchester United ovre og det er usikkert om klubben vil forsøge at forstærke sig yderligere på denne position.

Før mandagens sejr over Liverpool, blev Casemiro præsenteret på Old Trafford som ny spiller til den position som De Jong, kunne være tiltænkt til.

Det forventes ikke, at Manchester United er færdige med at forstærke sig inden næste onsdag, hvor transfervinduet lukker.

Forrige artikel

Athletic: Ten Hag deltog i løbestraf med spillerne

Næste artikel

Podcast: Liverpool-forløsning - Derby-energi eller nye takter?

ANNONCE