Meulensteen ikke overrasket over Blackett

René Meulensteen er ikke overrasket over at Tyler Blackett har spillet sig ind i varmen på førsteholdet i United.

Louis van Gaal er kendt for at give unge spillere chancen, og en af dem der har oplevet dette i denne sæson er Tyler Blackett. Den 20-årige forsvarsspiller har været med i seks af Uniteds kampe indtil videre, og sad på bænken i dagens kamp mod Chelsea.

Men spørger man klubbens tidligere assisterende manager René Meulensteen, så er det ikke så underligt at lige netop Blackett slår igennem. Meulensteen fortæller hvordan man hele tiden har haft Blackett i søgelyset, og håber han bygger videre på talentet.

– Vi vidste hele tiden at han havde en god fysik, han er hurtig og er meget stærk i nærkampene. Det jeg satte spørgsmålstegn ved var hans mentale styrke, og hvordan han ville klare det at blive smidt ind på det højeste niveau.

– Forhåbentlig kan han bygge videre på hvor han er nu, fortsætte med at vokse og blive en god spiller for United i fremtiden, siger Meulensteen i følge TalkSport.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

RvP gnider salt i Chelsea-såret

Næste artikel

Mourinho ikke tilfreds med dommeren

ANNONCE