Sergej Milinković-Savić

Milinković-Savić’ agent: Det er fake news

Sergej Milinković-Savić’ agent Mateja Kezman siger, at hans navn er blevet misbrugt til at sprede falske rygter om sin klient.

Den internationale fodboldpresse er blevet ramt af fake news i sin pureste form.

Søndag aften skrev vi, at Sergej Milinković-Savić’ agent, Mateja Kezman, havde udtalt, at hans klient skulle være interesseret i et skifte til Manchester United.

Mandag fortæller Kezman så, at han aldrig har givet det førnævnte interview til det franske medie Foot01.com.

– Det er fake news. Jeg har ikke lavet nogle interviews på det seneste, siger Kezman ifølge Football Italia og fortsætter.

– Nogle journalister er simpelthen utrolige. Jeg er meget vred, og det er mangel på respekt over for Sergej (Milinković-Savić, red.), Lazio og mig, understreger han.

På OldTrafford.dk beklager vi selvfølgelig også at have gået med på transfergalejen.

Forrige artikel

Fodboldquiz på Den Glade Gris i aften

Næste artikel

Startopstilling: Mata starter mod Brentford

ANNONCE