Den midlertidige manager Ole Gunnar Solskjær har informeret Mason Greenwood om, at den 17-årige offensivspiller snart får sin debut. Det skriver avisen The Mirror søndag, der også mener at vide, at det helt præcist bliver i FA Cup-opgøret mod Reading om to ugers tid, at talentet skal i kamp.
Ole Gunnar Solskjær har varslet, at han vil give chancen til mange spillere – inklusiv de unge. Og hvis ellers at det passer, hvad The Mirror skriver, så benytter han sig af en managerstil, som Sir Alex Ferguson havde stor succes med. Mike Phelan, Fergusons tidligere assistent og nu Solskjærs, har udtalt, at skotten var enormt god til at motivere sine spillere ved at briefe dem om de kampe, han gerne ville bruge dem i. Fergie sagde aldrig, “du spiller ikke på lørdag,” men nærmere, “du spiller ikke på lørdag, fordi jeg gerne vil bruge dig i FA Cup-kampen på onsdag”.
Mason Greenwood har scoret 20 mål i 17 kampe for Uniteds ungdomshold i denne sæson.