Mourinho: Alt er muligt på Old Trafford

Jose Mourinho forstod i en tidlig alder magien på Old Trafford, og hvordan alt er muligt på Drømmenes Teater.

Jose Mourinho har haft masser af succes på Old Trafford.

Hans første kamp på det historiske stadion var med Porto i 2004. Kampen endte 1-1 efter Mourinhos hold scorede et sent mål i Fergie-time. Sammenlagt vandt Porto 3-2, og to kampe senere kunne Mourinho og Porto løfte Champions League trofæet.

Sidenhen har Mourinho vundet på Drømmenes Teater med både Chelsea og Real Madrid. Nu er portugiseren ivrig efter at vinde der på hjemmebane.

– Old Trafford… selv som dreng drømte jeg om at blive manager for en stor klub. Jeg har altid haft denne historiske oplevelse af Old Trafford som Drømmenes Teater, forklarer Mourinho i et interview med Adidas Front Row.

– Det var netop en drøm for mig, første gang jeg var der, fordi jeg var på vej til at vinde Champions League med Porto. Vi scorede et mål i sidste minut på Old Trafford, og skabte historie for mig selv og for mit land. Så jeg har altid haft den oplevelse, at alt var muligt – det er Drømmenes Teater.

– Jeg gjorde det med Porto, jeg vandt der med Chelsea, jeg vandt der med Real Madrid, så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det med Man United, når vi spiller hjemme med fansene bag os? Det glæder jeg mig til.

I modsætning til mange andre stadions så skal man på Old Trafford gå 50 meter fra tunnellen og hen til trænerbænken, og Mourinho ser frem til at indtræde sit nye hjem.

– Det er en skam, at det ikke er i morgen, for jeg glæder mig til det øjeblik.

– Jeg har haft mange år i fodbold på et højt niveau, så selvfølgelig er jeg ikke nervøs. Jeg er rolig, og ved, at jeg er klar til jobbet, men at indtræde stadionet som Man United manager… Det vil være specielt.

– Det er et stadion, hvor du har en gåtur på 50 meter, hvilket skiller sig ud i forhold til mine tidligere klubber. I alle mine tidligere klubber var tunnellen forbundet med bænken; der var ikke plads til de gode eller dårlige følelser, fordi når tingene går godt får du normalt de gode følelser, og når tingene går galt, får du de dårlige.

– Jeg tror, at gåturen på de 50 meter vil give mig et par sekunder, hvor jeg vil have chancen for at føle det.

Mourinho har været handlekraftig på transfermarkedet, hvor han allerede har hentet Zlatan Ibrahimovic, Henrikh Mkhitaryan og Eric Bailly, med rygter om flere tilføjelser til klubben.

Mourinho skal forsøge at få klubben op i toppen af engelsk og europæisk fodbold igen.

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

Mourinho lurer på engelsk stortalent

Næste artikel

United-legende i spil som engelsk landstræner

ANNONCE