Mourinho er ikke sur – han er bare skuffet

José Mourinho udtaler, at han er er sikker på, at klubben henter en ny spiller. Han ønsker to men accepterer, at det nok ikke går sådan.

Meget har været sagt om José Mourinhos humør denne sommer. Portugiseren har kristiseret kampprogrammet i Premier League, Anthony Martial for ikke at være vendt tilbage til USA efter sin kones fødsel og nok mere alvorligt Ed Woodward for manglende nyindkøb.

Nu virker han dog noget mere rolig med udsigten til – med hans egne ord – at klubben henter en ny spiller.

– Jeg føler mig overbevist om, at vi får en ny spiller mere. Jeg tror ikke, jeg får to, men det er ikke noget drama. 

– Der sker der samme hver pre-season i alle klubber. Manageren vil have lidt mere. Sådan er vores natur, vi vil altid have mere til holdet. Men klubben kan tage andre beslutninger, og så får man ikke alt, man vil. Det er sådan, det er, siger United-manageren til beIN Sports.

To af klubbens indtil videre tre nyindkøb, Lee Grant og Diogo Dalot, er ikke ikke købt til at være førstevalg, lyder det fra Mourinho. Derfor kommer holdet i lange træk til at ligne det, vi så sidste år.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Anderson skifter til Tyrkiets næstbedste række

Næste artikel

Medie: Joel Pereira sendes på lån i Portugal

ANNONCE