Mourinho: Færdigt arbejde

José Mourinho var tilfreds med dagens præstation. Den var ikke overvældende, men god nok til at vinde.

Manchester United vandt overbevisende 3-0 på trods af en sløv start. Det var også en tilfreds José Mourinho, der efterfølgende mødte pressen.

– Færdigt arbejde. Ikke fremragende, men godt nok, udtaler José Mourinho til BT Sport.

– De var intense, kompakte og havde selvtillid. Efter første mål var kampen under kontrol. Vi forsøgte at score målene, der gav os stabilitet i anden halvleg.

– Det var vigtigt for os at vinde, fordi alle holdene vil sikkert få seks point mod Young Boys. Nu har vi to vigtige kampe mod Valencia og Juventus. De er rigtig gode modstandere.

– Nu hvor kampen er overstået, kan jeg sige, at jeg ikke forstår, hvordan man kan lade verdens bedste klubfodbold spilles på kunstgræs.

United spiller igen på lørdag, hvor de møder Wolves i Premier League.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Shaw: Vi startede ikke godt

Næste artikel

Dalot glad for debut

ANNONCE