Mourinho og Chelsea indgår forlig med forhenværende holdlæge

Chelsea FC og José Mourinho indgik tidligere idag et forlig med London-klubbens tidligere holdlæge, Eva Carneiro, der havde anlagt sag om hhv. uberettiget fyring og kønsdiskriminerende udtalelser.

Det var et et brud af den grimme slags, da Chelseas forhenværende holdlæge, Eva Carneiro, og klubbens veje skiltes efter en batalje i London-klubbens hjemmekamp mod Swansea i 2015. 

Eden Hazard faldt til jorden, og Eva Carneiro løb på banen for at yde behandling til ham. Dette gjorde angiveligt José Mourinho rasende, fordi han mente at det trak tiden unødigt, og efterfølgende kaldte han Carneiro for “impulsiv og naiv”.

Kort efter blev Carneiro fyret, og den nu forhenværende holdlæge lagde sidenhen sag an mod Chelsea og Mourinho for hhv. uberrettiget fyring og kønsdiskriminerende udtalelser.

Hvad der præcist er blevet sagt er aldrig kommet frem, men idag dukkede José Mourinho (som ellers først skulle vidne i næste uge, red.) og repræsentanter fra Chelsea op i retslokalet.

Og efter et par timer kunne begge lejre melde, at sagen er endt med et forlig som begge parter tilsyneladende er fint tilfredse med.

– Klubben (Chelsea, red.) beklager de omstændigheder der ledte til en afskedigelse af Dr. Carneiro, og undskylder uforbeholdent til hende og hendes familie for den lidelse sagen har påført dem, skriver Chelsea i en pressemeddelelse ifølge Sky Sports.

– José Mourinho ønsker også at takke Dr. Carneiro for det fremragende og dedikerede stykke arbejde, hun udførte som førsteholdslæge, og ønsker hende en succesfuld karriere.

Også Carneiro er fint tilfreds med, at sagen nu kan betragtes som et afsluttet kapitel:

– Jeg er lettet over, at vi idag har været istand til at få afsluttet sagen. Det har været en ekstremt svær og urolig tid for mig og min familie, og nu ser jeg frem til at komme videre med mit liv.

Det kan hun formentlig gøre med en stor pose penge i hånden. Carneiro har nemlig angiveligt så sent som igår afvist Chelsea/Mourinho-lejrens forslag om et forlig, der ville have indbragt hende i omegnen af 11,5 millioner kroner.

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Fergie bragte Pogba i tårer

Næste artikel

Rygte: United vil hente ung mexicaner

ANNONCE