Mourinho: United er større end os alle

Jose Mourinho er stolt af at repræsentere sin nye klub, og har høje forventninger til sig selv, spillerne, men også til fansene.

Det er ikke længe siden, at Jose Mourinho tiltrådte som ny manager for Manchester United.

Mourinho har haft succes alle de steder, han har været manager, og dette har skabt høje forventninger til ham fra fansenes side. Denne forventning er dog gensidig.

– Jeg forstår, at de forventer meget af mig, men jeg forventer også meget af dem. Vi vil ikke blive glade, hvis vi ikke er sammen om det. Jeg synes, at den passion de har for klubben, er virkelig fantastisk, udtaler Mourinho i et eksklusivt interview med Adidas Front Row. 

– Det er et nyt kapitel i klubbens historie. Jeg føler altid, at det er trist, når der skiftes manager, men det er et nyt kapitel nu.

– Vi har fået nogle nye ansigter ind, vi vil beholde nogle, men i sidste ende er det ligegyldigt hvem manageren er, hvem de nye spillere er eller hvem der bliver eller forlader klubben. Det er Man United, og Man United er meget større end nogen af os.

– Passionen som fansene har er for klubben, og jeg føler, at jeg er en klubmand.

– Da jeg ankom havde jeg straks en United trøje på, og dette er den slags klub og den slags trøje, som jeg er meget stolt af at repræsentere. Jeg vil gøre mit bedste for at være glad og for at gøre folk glade.

– Jeg er ikke ydmyg, når jeg snakker om mål, men derimod temmelig aggressiv. Jeg vil have alt, og alt er at vinde kampe, spille godt, score mål, undgå at lukke mål ind… alt. Jeg vil have det hele.

– Jeg ved, at vi snakker om en hypotetisk situation, som er svær at opnå, men jeg vil have det hele.

Med tilgangen af Eric Bailly, Zlatan Ibrahimovic og Henrikh Mkhitaryan, og en eventuel forestående transfer af Paul Pogba, er der ingen tvivl om, at forventningerne er skyhøje.

Første mulighed for at se om Mourinho og co. kan leve op til disse forventninger, er i kampen mod Wigan den 16. juli på DW Stadium.

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

Smalling: Vigtigt med god start

Næste artikel

Raiola: Juventus vil forlænge med Pogba

ANNONCE