Mourinho var tilfreds med defensiven

Manchester United-manager Jose Mourinho roste sit mandskabs defensive præstation i 1-0-sejren over Burnley lørdag eftermiddag.

1-0-sejren over Burnley endte med at blive hårdt tilkæmpet, da United ikke formåede at lukke kampen trods flere gode kontramuligheder. Mourinho var ærgerlig over, at 2-0-målet ikke kom, men roste den defensive præstation.

– Hvis man ikke scorer, har man et problem. De spiller altid direkte, og det er meget svært at håndtere, siger Mourinho ifølge BBC.

– Vi forsvarede os godt, og det er fair at sige, at (dommer, red.) Mike Dean og hans assistenter var rigtig gode. Der var masser af løse bolde og fysisk spil.

Desuden roste manageren sin matchvinder, Anthony Martial, og opfordrede franskmanden til at fortsætte de gode takter.

– Selvfølgelig er vi tilfredse med ham, men vi vil have konsistens fra ham, fordi vi ved, at han har talentet.

Uniteds næste kamp er et FA Cup-opgør mod Yeovil. 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Mourinho om Sánchez: Vi er tæt på

Næste artikel

Wenger: Sanchez er på vej nordpå

ANNONCE