Mourinho vil måske prioritere EL

United spiller i morgen, torsdag, den første af to kampe mod russiske Rostov i Europa League. Går United videre, er holdet i kvartfinalen, og så er det pludselig ved at være en turnering, man kan gå efter.

I weekenden havde United en gylden mulighed for at spille sig en i kampen om top-fire placeringer, da de på Old Trafford mødte Bournemouth. Det endte som bekendt med et skuffende kryds.

Dermed fik United i denne omgang ikke lagt billet på de Champions League-givende placeringer Premier League, men Europa League er også en vej til den fineste turnering næste sæsson.

Og José Mourinho er opmærksom på, at holdets deltagelse i Europa League kan være genvej til Champions League næste sæson.

– Vi er blandt de sidste 16 i Europa League, så vi er langt fra. Men når man til kvartfinalen, er blandt de sidste otte, så kan man pludselig dufte finalen, siger Mourinho ifølge Manchester Evening News.

– Og så kommer der en periode på sæsonen, hvor jeg skal analysere holdet, de enkelte spillere, og så skal jeg tage nogle store beslutninger. Nu handler det om Rostov, så Chelsea og så Rostov igen. Så må vi se, hvordan det står der.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Dårlig bane venter United i Rusland

Næste artikel

- Utroligt vi skal spille på den bane

ANNONCE