I løbet af denne uge har rygterne om Manchester Uniteds interesse i Evertons Thomas Gravesen verseret, men nu afviser Evertons manager, David Moyes, at United skulle have interesse i danskeren.
“Vi har et godt forhold. Hvad udfaldet vil blive ved jeg ikke endnu.
Tommy vil spille i Europa og vi er ikke i nogen dårlig situation for at kunne hjælpe ham på det punkt.
Han er virkelig elsket her og fra det synspunkt er det ikke altid bedst at skifte klub,” udtaler David Moyes om hans “Tommy”, som englænderne kalder ham.
Manchester United købte som bekendt Evertons hidtidige mega-stjerne, Wayne Rooney, i sen-sommeren og det har givet Everton en del penge at lege rundt med, hvilke kan bruges til en forlængelse af Gravesens kontrakt, men det afhænger selvfølgelig af Evertons placering i tabellen til sommer.
Moyes afviser også blankt at United skulle have vist interesse i spilleren.
“Jeg kender ikke til nogen interesse fra United,” udtaler Moyes til Sky Sports.