Moyes: En lille smule skuffet

David Moyes var stolt over sine spilleres præstation, men en ”lille smule skuffet” over, at Bayern Munchen fik scoret.

Før kampen Champions League-kvartfinalen mellem Manchester United og Bayern Munchen blev der snakket om tysk massakre. Den tyske storsejr udeblev, og Manchester United fik skaffet et hæderligt udgangspunkt til returopgøret med 1-1. Derfor var manager David Moyes glad for sine spilleres præstation.

– Spillerne spillede virkelig godt, så vi er glade, men en lille smule skuffede over, at vi lukkede et enkelt mål ind til sidst, siger Moyes til BBC.

– Vi var fast besluttede på at sørge for, at vi klarede os godt. Spillerne var klar over, at vi mødte et virkelig godt hold i aften, lyder rosen fra den skotske manager.

Bastian Schweinsteigers udlignende mål betyder, at Manchester United er tvunget til at score i returopgøret, hvis de skal gå videre. Moyes tror på sit holds chance.

– Vi ved, at vi skal score et mål i returopgøret. Det skal vi gøre et eller andet ved, men vi ved også, at vi har givet os selv en stor mulighed (for at gå videre, red.), lyder den positive besked fra United-manageren.

Returopgøret spilles onsdag i næste uge på Allianz Arena.

Forrige artikel

Drømmen om semifinalen lever endnu

Næste artikel

Robben tilfreds med 1-1

ANNONCE