De mange højlydte fans, som i anledning af aftenens returopgør i Champions League var mødt frem for at støtte Manchester United, blev belønnet med et hattrick af Robin van Persie. En præstation, Uniteds skotske manager kalder ‘en stor ting’.
– At score et hattrick i Champions League-fodbold, er en stor ting. Jeg mener kun der er bestemte spillere, som er i stand til det, og Robin er én af dem. Han fik selvfølgelig sit straffespark og scorede et fremragende mål på frispark.
Van Persie måtte ellers lade sig udskifte i overtiden, efter at have påtaget sig en skade, hvis alvor David Moyes efterfølgende dyssede ned. Og dømt ud fra aftenens præstation, kan hollænderen, sammen med makkeren Wayne Rooney roligt være stolte.
– Wayne gjorde det fantastisk for ham ved det andet mål. Det er fedt for ham, at han fik et hattrick. Han er en stor spiller, hvilket han beviste i aften.
Robin van Persie blev den femte i rækken af United-spillere, der har opnået et hattrick i Champions League.