Moyes: Liverpool var bedre end os

Efter det ydmygende 0-3 nederlag til Liverpool, var det en noget kortfattet Moyes, der mødte pressen efter kampen

To mål fra Gerrard og en enkelt fra Suarez sørgede for en klar Liverpool-sejr, da ærkerivalerne snuppede alle tre point med hjem fra Old Trafford i dag. Efter kampen var det en skuffet David Moyes der stillede op til post-match interviewet med Sky Sports:

”Det er svært at analysere en kamp, der næsten udelukkende indeholdt straffespark og dommerskøn. Nogle kendelser var rigtige og andre forkerte. Det var en svær kamp for os, men jeg synes kun straffesparket var forskellen på de to hold i første halvleg.”

Han erkender dog at Liverpool var det bedste hold set over hele kampen, også selvom deres sejr blev grundlagt af en række tvivlsomme kendelser af dommer Mark Clattenburg:

”Jeg synes Liverpool var bedre end os. De spillede bedre end vi gjorde. Nogle af kendelser gik deres vej på de rigtige tidspunkter. Straffesparket kort efter pausen var afgørende for kampens udfald. De fortjente mange af kendelserne, men der var også nogle de ikke fortjente at få…”

”I situationen med Glen Johnson, så rammer bolden hans hånd, og er ikke meget anderledes end den med Rafael i første halvleg.”

Med dagens nederlag er United potentielt 14 point efter 4. pladsen når ugens runde er færdigspillet, men Moyes har endnu ikke helt opgivet håbet om en kvalifikationsplads til Champions League:

”Top 4 bliver svær, men vi kæmper til det sidste og ser hvad der sker. ”

 

Forrige artikel

United ydmyget på Old Trafford

Næste artikel

Brendan Rodgers: Vi dominerede fra start

ANNONCE