Moyes tavs omkring Bale-bud

David Moyes vil hverken be- eller afkræfte Manchester Uniteds interesse i Tottenhams Gareth Bale.

Gareth Bale er endnu ikke hoppet i flyet til Madrid, og i dag skriver sladderbladene, at det skyldes, at der er kommet en anden bejler i sidste øjeblik. Denne bejler blev hurtigt navngivet Manchester United, men David Moyes holder kortene tæt til kroppen.

David Moyes blev spurgt ind til Uniteds omdiskuterede interesse i Gareth Bale, og til det svarede skotten lettere kryptisk.

– Jeg har sagt fra starten, at når jeg sætter mig på managerposten i Manchester United, så vil vi gå efter de bedste spillere, og vi vil altid forsøge at styrke holdet. Det er alt, hvad jeg kan give jer, lyder det fra David Moyes.

Forrige artikel

Mourinho stiller Rooney-ultimatum

Næste artikel

Ingen nye bud på Everton-duo

ANNONCE