Moyes vil kæmpe hårdt på at sikre Januzaj

Manchester Uniteds manager David Moyes erkender at tiden løber for at sikre sig Adnan Januzajs underskrift på en kontraktforlængelse.

Adnan Januzaj er blevet et af de helt store samtaleemner blandt Manchester United-fans efter at det unge talent brød igennem på sommerturnéen.

Den belgiskfødte midtbanespiller er udset til at få spilletid for fjerde gang denne sæson, når Manchester United lørdag møder WBA i Premier League, men på trods af den øgede spilletid på førsteholdet, så har Manchester United fortsat ikke sikret en kontraktforlængelse med belgiskfødte Adnan Januzaj.

Netop Uniteds tøven med at skrive under på en langsigtet kontrakt med Januzaj har fået fans til at frygte at klubben mister talentet, som man så det med Paul Pogba tidligere.

– Adnan er tændt på at blive, men han har visse indflydelser omkring sig.

– Vi har utrolig høje tanker om ham. Han er Manchester United-spiller og det er jeg sikker på at han vil blive ved med at være.

– Vi mener det her er det bedste sted at producere og give unge spillere muligheden. Vi tror vi gør det bedre end alle andre, sagde David Moyes på fredagens pressemøde forud for WBA-kampen.

18-årige Januzaj står ikke kun overfor et valg om sin klubfremtid. Også på landsholdet kan han nærmest vælge og vrage mellem interesserede hold.

Med kosovoalbanske forældre, så kan Adnan Januzaj vælge mellem at repræsentere Albanien, Kosovo og Belgien, hvor han er født.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - West Bromwich Albion

Næste artikel

Zaha skal nok få chancen

ANNONCE