Nederlag i Rios testimonial

Sevilla vandt 3-1 på Old Trafford i Rio Ferdinands testimonialkamp.

Rio Ferdinand fik i går aftes sin testimonialkamp for sine 11 år på Old Trafford. Den elegante forsvarsspiller blev da også hyldet af publikum, da han førte United på banen til kampen mod Sevilla. En kamp der samtidig var første gang David Moyes stod i spidsen for United på Old Trafford.

På forhånd havde Rio lovet manager David Moyes, at det ville blive en seriøs kamp, men i første halvleg virkede det ikke helt som om United var ved at være klar til sæsonen. Gang på gang kom Sevilla alt for nemt igennem midtbanen og forsvaret. Det blev først rigtig stabiliseret i anden halvleg, da Michael Carrick gjorde sin entre.

I anden halvleg fik Antonio Valencia scoret for United, og han dedikerede efterfølgende målet til sin netop afdøde ven og landsmand Christian Benitez. Der blev i anden halvleg skiftet en del ud, og United burde nok have scoret mere end den ene gang det blev til.

Unge Adnan Januzaj spillede endnu engang en fremragende kamp, og skabte en masse chancer, og var også med i målet som Valencia scorede. Også Zaha og Lingard gjorde det fint da de kom ind undervejs. Til gengæld er der stadig lidt at arbejde med defensivt, for at være klar til sæsonstart.

Søndag gælder det så for alvor. Her venter Wigan på Wembley i en kamp der kan sikre United årets første trofæ, nemlig sejren i Community Shield.

Forrige artikel

Her kan du se Rio Ferdinands testimonial

Næste artikel

Optakt: Community Shield

ANNONCE