(Carl Recine/Getty Images)
I går sikrede United sig tre point med en komfortabel 3-0-sejr over Leicester. De kan nu gå på landsholdspause på en positiv note – her er tre nedslagspunkter fra gårsdagens opgør.
Måltørken er skyllet væk
Det går op og ned i showbiz, og det har det seneste stykke tid i United også bevist. Onde tunger ville sige, at de to seneste kampe vidner mere om modstandernes manglende kvalitet end noget andet. Det mener jeg ikke.
Hvis vi tager et kig i bagspejlet, skrev sitets redaktør denne nedtakt, da United tilkæmpede med nød og næppe slog Ipswich 3-2 – en på mange måder sammenlignelig modstander til Leicester. Her var én af pointerne, at offensiven var tandløs, og vi måtte sætte vores lid til forsvaret, når det kom til målene. Garnacho og Højlund var blandt de udskældte.
Begge spillere fik i går endt en måltørke på henholdsvis 24 og 21 kampe. Baggrunden kan være som billig, som den vil, men det er unægtelig en gevinst for vores offensiv, hvis den kan genvinde troen på at afgøre kampe. Det ville være åbenlyst at fremhæve kaptajnen i den fortælling, men det vil jeg overlade til podcastholdet. Jeg synes, Garnacho har fundet sig umanerlig godt til rette på den højrekant, hvorfra han tager bedre løb, afleverer mere og generelt udfylder sin rolle bedre.
Højlund har i de seneste par kampe udvist en sult, der har formøblet sig til slutprodukt. Jeg er endnu ikke 100% solgt på danskeren, men jeg håber, at gårsdagens scoring har givet ham endnu mere blod på tanden.
Manchester United hæver billetpriserne igen – fans rejser hård kritik
Flere værktøjer i værktøjskassen
Det er næppe gået nogen forbi, at der hersker en forbandet skadeskrise i Manchester United denne sæson. Ayden Heaven blev i går endnu en hjerteskærende tilføjelse dertil. Det gav dog anledning til sæsonens fjerde debut til en akademispiller – nemlig Harry Amass. Jeg synes, det er vejen frem at gøre plads til ungdommen, når skaderne indtræffer. De unge United-talenter har også sørget for, at klubben har tildelt næstflest minutter til teenagere denne sæson. Sådan skal det være i Manchester United.
Derudover var de øvrige af gårsdagens indskiftninger et eksempel på, at vi har fået flere værktøjer i værktøjskassen på det seneste. Casemiro er ud af ingenting blevet til at stole på – især pil op i pasningspillet. Zirkzee ligner efterhånden et farligt våben i opbygningsspillet, imens Toby Collyer udfylder de roller, han bliver bedt om. Med Mount, Maguire, Mainoo og Yoro snart tilbage, ligner vi et hold, der kan være konkurrencedygtige frem mod sæsonens afslutning.
Nu venter den rigtige test
Måltørken er slut, bredden viser sig, alle er glade. Men selvom jeg tidligere anfægtede, at kampe mod lavkvalitetsmodstandere er ligegyldige, så er kampe imod kvalitetshold endnu vigtige. Det er dem, der venter efter landsholdspausen. Hvis klubben vil undgå at notere sig sin laveste pointhøst i Premier League-æraen, skal de slutte af med et pointsnit på 2,3 i de næste ni kampe. I ligaen hedder de tre næste modstandere: Nottingham Forest, Manchester City og Newcastle.
Det er i de disse kampe, United får muligheden får at modbevise, at de positive takter ikke er så skrøbelige, som fansene forventer. Det er nu ikke altafgørende for mig, om United slår den ærgerlige rekord og ender, hvor de sidder nu, eller om de tilkæmper sig en 8. plads. Det vigtigste er, at få afsluttet sæsonen med en tro på spillerne, trænerne, projektet.
Den hurtigste genvej hertil ville alt andet lige være et trofæ i Europa League. De er hidtil ubesejret i turneringen, og det skal de gerne blive ved med at være.
Indtil da vil jeg glæde mig til at se en håndfuld United-spillere i aktion i Nations League opgørene mellem Danmark og Portugal. God landsholdspause derude!
