Nedtakt: Tre ting vi lærte af kampen mod Everton

En 2-0 sejr over Everton er på papiret ganske acceptabelt, men det indtryk man sidder tilbage med efter kampen gør, at man har lyst til at smide kampen i glemmebunken.

Det var en uskøn kamp som man umildbart ikke kan tage meget med fra udover de 3 point, men lad os forsøge at kigge på et par tematikker fra kampen påtrods.

Rashford, Fernandes, McTominay m.fl. fungerer ikke som angriber.

Det er et presset Manchester United hold på angriber-positionen, hvor de 2 eneste decideret angribere i truppen i Martial og Højlund er ude med skader. Det sætter sit præg på United’s angrebsspil, som i den seneste periode er blevet vikarieret af Rashford primært.

Det har ikke fungeret optimalt og vi så i Everton-kampen McT, og Bruno rotere rundt mellem 10’er og 9’er positionen. Det har også sine begrænsninger, da det tydeligt ikke er Fernandes’ naturlige position og McT kommer lidt til at stå i ingen mands land og bliver ikke involveret.

Rashford har brug for plads til at løbe i, og har sine begrænsninger med ryggen til målet. Bruno har en tendens til at trække meget langt ned i banen, for at være med i det opbyggende spil, og dermed kommer der til at mangle en mand inde centralt forest. McTominay, har vi set denne sæson komme til rette når han kan ankommer sent inde i feltet og agere som en ekstra trussel udover den faste angriber.

Så der bliver unægteligt en kæmpe opgradering at få Rasmus Højlund tilbage fra sin skade, som var i storform forinden skaden som også gjorde han vandt Premier League – Player Of The Month for Februar.

Kræver en væsenligt bedre indsats hvis vi skal have forhåbninger mod Liverpool

En 2 måls sejr og et clean sheet lyder jo fornuftigt, men det fortæller altså ikke det fulde kampbillede.

Boldbesiddelsen hed 51/49 I United’s favør, og det synes jeg ikke burde kendetegne Manchester United mod et pragmatisk Sean Dyche mandskab på Old Trafford, påtrods af skader.

Everton havde samlet 23 skud mod United, og selvom deres xG (Expected Goals) “kun” var på 1,48 mod United’s 2,56 er det stadig forurolignende at man gang på gang er så åben og indkassere så mange skud.

Jeg syntes mere kampbilledet bar præg af et uskarpt Everton-hold, som ikke tog patent på alt den plads United tillod og de mange fejlafleveringer især i første halvleg. Det gjorde også første halvleg særdeles underholdene fra et neutralt perspektiv men næppe en managers store drøm at se sit hold være så ude af kontrol.

Næste kamp er mod Liverpool i FA cup’en på Old Trafford. Hvis United ikke opper sit spil gevaldigt, må man forvente et klart nederlag. Man kan næppe forvente den røde del af Liverpool være ligeså uskarpe som de blå.

Den samme svale om at det begynder at lysne på skadesfronten.

Erik ten Hag har været ude at sige at han forventer at Maguire, Wan-Bissaka, og Højlund kan vende tilbage til kampen mod Liverpool d. 17 marts. Efter kommer der en landsholdspause, så kampen efter den er d.30 marts. Der håber vi på endnu flere tilbagekomster, som også en en stor del af forklaringen på United’s svære sæson og de manglende mønstre vi har savnet med og uden bold.

Hvis vi skal tage vores manager i forsvar, var United faktisk kommet i en fin stime rent resultatmæssigt med spillere som Shaw, Martinez og Højlund i truppen. Der manglede dog stadig et positivt spilmæssigt udtryk, og alle United’s kampe denne sæson har vel været tætte opgør.

Som jeg ser det, er ten Hag meget afhængig af et vis klientel af spillere i truppen. Spillere som kan implementere hans syn for fodbolden, og han lægger ikke skjul på, at han synes mange af disse spillere ikke er i stand til at spille til hans filosofi. At han så ikke kan få udtrykket nedgroet i flere, er også en undring herfra.