Manchester Uniteds to selvudviklede kvalitetsspillere, Gary Neville og Philip Neville, underskrev idag under på en kontraktforlængelse med klubben.
Kontraktforlængelsen er på 5 år, og dermed vil de to brødre være bundet til klubben indtil sommeren år 2009.
Gary og Philip skulle eftesigende nu kunne hæve £50.000 pr. uge, at de spiller for Manchester United, og det er de to Neville-brødres far, Neville Neville, der har forhandlet kontrakten på plads for hans sønner, som begge spillede for England under Europamesterskabet i Portugal denne sommer.
Gary Neville og Philip Neville fik schoolboy-kontrakter med United i henholdsvis 1991 og 1993.
Specielt Gary er siden gået hen og blevet “Mr. Manchester United” og er den mest erfarne i Manchester Uniteds trup.
Han er desuden den spiller med flest Champions League-kampe på bagen i United.