Neville kritiserer Glazers: De kan ikke drive en fodboldklub i Manchester

Gary Neville tror ikke på, at Glazer-familien har, hvad der skal til for at drive Manchester United.

Glazer-familien har snart haft ti år til at bevise, at Uniteds succes ikke kun var på grund af Sir Alex Ferguson og David Gill, men den øvelse har de fejlet eklatant, mener Gary Neville.

– De har bevist, de ikke kan. De har bevist, de ikke kan skabe et succesfuldt fodboldhold i Manchester uden at være bakket op af et hold skabt af Sir Alex Ferguson, og at han selv er der, siger United-legenden i The Overlap på SkySports og fortsætter.

– De skal sælge klubben som det første. På grund af Super League og på grund af ti års fiasko, synes jeg, de skal ud, siger han.

I kølvandet på fadæsen omkring udbryderligaen for godt et år siden lovede Glazer-familien, at de ville være bedre til at kommunikere med klubbens fans. Men det er ikke sket, og United-legenden har tydeligvis mistet tålmodigheden med den amerikanske ejerfamilie.

– De sagde efterfølgende, at de ville ændre flere ting, men det er ikke sket. De har ikke ændret noget som helst, siger han.

I sidste uge var fan-organisationen Manchester United Supporters Trust også ude at kritisere ledelsen i klubben over manglende dialog og altså evne til at leve op til de løfter, der blev givet sidste år.

Hvis du vil se hele The Overlap, hvor også Roy Keane og Jamie Carragher giver deres mening, kan du se videoen herunder. Her kan du også høre Gary Nevilles bud på, hvad  Glazer-familien – i erkendelse af at de nok ikke sælger – bør gøre for at nulstille kulturen i klubben.

 

Forrige artikel

Buh-råb fra egne fans: Maguire modtager støtte fra engelsk landsholdslejr

Næste artikel

Preseason-turnéen vender tilbage mod Asien

ANNONCE