Neville: United spiller for langsomt

Gary Neville kritiserede Uniteds langsomme spil, og manglende evne til at skabe chancer, efter dagens kamp i Swansea.

Gary Neville er ikke bange for at sige sin mening som ekspert på engelsk tv. Det har de fleste klubber og spillere efterhånden mærket, og den tidligere højreback er i dag også hård i sin kritik af Uniteds spillestil. Det går ganske enkelt for langsomt mener han.

– United har de seneste 12-18 måneder spillet fodbold som om de førte 4-0. Også selv om det kun står 0-0 eller 1-0. Det går ikke stærkt nok. De spiller meget pænt og dominerer i boldbesiddelsen. I dag havde de 65% af boldbesiddelsen, men de skal score mål, sagde Neville på SkySports efter dagens nederlag i Swansea.

Neville, der nåede mere end 600 kampe i United-trøjen, arbejder i dag både indenfor tv-branchen som ekspert, og er assistent på det engelske landshold. Og han understreger, at United må øge tempoet i spillet, hvis der skal flere mål og sejre ind på kontoen.

– De mangler det sidste. De har ikke spillerne som kan gå forbi en mand på den sidste tredjedel af banen. De skaber slet ikke nok. Jeg ser det som at de ført ind i en tanke om at de spiller rigtig god fodbold. De dominerer hvad angår boldbesiddelse, men de dominerer ikke kampene. Du dominerer kampe ved at spille i højt tempo og score mål.

– Vind kampen og så kan du kontrollere kampen derefter med masser af boldbesiddelse, sagde Neville.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

- Fem minutter gjorde forskellen

Næste artikel

Mata: Det var skuffende

ANNONCE