NFL reagerer på SU-henvendelse

Shareholders Uniteds amerikanske komité-medlem, J.D. Deitch sendte i dag et brev til NFL, hvor han bedte dem undersøge om Malcolm Glazers engagement i…

Shareholders Uniteds amerikanske komité-medlem, J.D. Deitch sendte i dag et brev til NFL, hvor han bedte dem undersøge om Malcolm Glazers engagement i Manchester United var i strid med NFLs meget stramme regler på gambling-området.

NFL er kendt for at se hårdt på gambling og gør alt for ikke blive sat i forbindelse med gambling. Derfor undrede det Shareholders United, at Malcolm Glazer nu kan gå ind og købe Manchester United, som på flere områder har aktiviteter i gambling-industrien.
Specielt pegede han på reklamerne på Manchester Uniteds hjemmeside for bookmakeren LadBrokes, og ikke mindst det måske kommende kasino på Old Trafford.

På dagen NFL-møde i Washington, hvor Malcolm Glazer for første gang siden hans opkøb viste sig offentligt, blev amerikaneren bedt om at redegøre for Uniteds aftale med casino-giganten, Las Vegas Sands Corp, som United vil lade styre det måske kommende kasino.

“Det eneste potentielle problem er Manchester Uniteds projekt med Las Vegas casinoet,” udtalte Greg Aiello, som er NFLs talsmand.

NFL har derfor bedt Glazer om at redegøre for aftalen mellem United og casinoet, men forbundet har ikke sat nogen deadline på.

En af Malcolm Glazers kollegaer i NFL, ejeren af Tennessee Titans, Bud Adams, var imponeret over Glazers køb af Manchester United, og sagde efter mødet til pressen.

“Jeg spurgte hvor meget tid han ville bruge i Manchester, og han sagde “Ikke alt for meget”,” udtalte ejeren til AP.

I-TV havde forgæves forsøgt at få en kommentar om Glazers køb af United, da Glazer ankom til mødet.

Previous Article

O"Shea første offer for Glazer

Next Article

Vodafone vil overveje partnerskab med United

ANNONCE