Nordmand sagde nej til Manchester United

Mats Møller Daehli blev i dag præsenteret som Ole Gunnar Solskjærs andet indkøb i Cardiff. Dermed sagde han også nej tak til Manchester United.

Ole Gunnar Solskjær fortsatte som ventet med at forstærke Cardiff City med en ny nordmand i dag.

Efter at den tidligere Manchester United-spiller forleden sikrede sig sin landsmand og tidligere United-spiller Magnus Eikrem, så skrev Solskjær i dag også under med Mats Møller Daehli.

Dæhli spillede tidligere for Manchester Uniteds akademi, men ligesom Eikrem, så hev Solskjær ham med til Molde, som Solskjær tidligere på måneden forlod til fordel for Cardiff.

Manchester United havde ellers en tilbagekøbsaftale på Dæhli og var tydeligvis interesseret, men et retur til Old Trafford lod den 18-årige nordmand ikke sig friste af.

– Jeg er glad for at vi har købt Mats fra Molde. Vi havde noget konkurrence om ham, men jeg er glad for at han har valgt at komme til Cardiff fremfor hvor han kom fra tidligere.

– Han snakkede med United. De havde en option på ham som en del af aftalen med Molde, men han valgte at komme hertil, fortalte Solskjær på dagens pressemøde.

Dæhli selv bekræfter at han fravalgte et retur til Manchester United.

– Der er selvfølgelig svært at sige nej til Manchester United. Jeg havde et par gode år der, men jeg ville gerne spille under denne manager. Han sagde at han ville tage mig med, så jeg er glad for at skrive under og være med til at hjælpe holdet, lyder det fra spilleren selv.

Forrige artikel

Kampens spiller hyldes af David Moyes

Næste artikel

Robin van Persie-historie afvises af David Moyes

ANNONCE