Officielt: United sælger forsvarstalent til Burnley

Manchester United har bekræftet, at Michael Keane, der har været udlejet til Burnley i denne sæson, får lavet lejeaftalen med Premier League-klubben permanent.

Flere engelske medier har den seneste uge skrevet, at Burnley forsøgte at gøre lejeaftalen med Manchester United-forsvareren Michael Keane permanent. Manchester United bekræfter nu, at Keane skifter til Burnley.

Den 21-årige forsvarsspiller har imponeret for Burnley i den nuværende Premier League-sæson. Indtil videre er det blevet til 10 Premier League-optrædener for Keane, der skal forsøge at hjælpe hans nye klub ud af nedrykningspladserne.

Michael Keane har været på kontrakt med United siden 2011. Han fik debut for Manchester United i en 3-0-sejr over Aldershot Town i Capital One Cup i 2011 og nåede at spille fire kampe for førsteholdet – Alle i Capital One Cup.

 

Forrige artikel

BT: FCM ville have Anders Lindegaard til Herning

Næste artikel

Valdes skriver med United

ANNONCE