OldTrafford.dk inviterer på Den Glade Gris onsdag

Kom på Den Glade Gris onsdag aften, når OldTrafford.dk varmer op til kampen mod Tottenham live.

Onsdag aften tager Manchester United imod Tottenham på Old Trafford i en kamp om tre vitale point.

I anledning af det opgør inviterer OldTrafford.dk indenfor på Den Glade Gris i København, der ugentligt lægger skærm til de røde djævles kampe.

Det er første gang siden corona lukkede landet ned, at OldTrafford.dk afholder et arrangement på Den Glade Gris. Derfor glæder vi os ekstra meget til at se jer alle.

Arrangementet starter klokken 18.30, hvor en vært vil byde velkommen og lægge op til en god fodboldsnak på 1. sal. Senere på aftenen har vi også tilrettelagt en quiz for jer, hvor Den Glade Gris udlodder en kande øl til vinderen.

Onsdagens højdepunkt mellem United og Spurs skydes i gang klokken 21.15 på Old Trafford.

Forrige artikel
Kane og Varane

Optakt: Formstærke Spurs skal stoppes

Næste artikel

Eriksen kan gøre comeback - men Martial bliver ikke klar til Spurs-kamp

ANNONCE