Julekalenderen er nu nået til dens syvende låge, hvilket naturligvis betyder, at vi i dag går i dybden med en spiller, som har båret det ikoniske 7-tal på ryggen for Manchester United.
Der er nok ikke nogen, der er i tvivl om, at der er spillere nok at vælge i mellem i den pågældende kategori. På redaktionen er vi dog gået med en bombastisk franskmand for anden dag på stribe: Eric Cantona.
Da Sir Alex Ferguson hentede Eric Cantona til Old Trafford i november 1992, var det med panderynken og nervøse miner fra både spillere og fans af Manchester United. Franskmanden havde sat sig selv i unåde hos Leeds-manager, Howard Wilkinson, præcis som han tidligere havde gjort det under flere managers i den franske liga. Hvad i alverden skulle Ferguson, som bare havde vundet to af de seneste 13 kampe og altså i forvejen kunne mærke sædet brænde under sig, med det franske problembarn, som ingen andre tydeligvis havde lykkedes med at tøjle?
Men som skæbnen ville have det, viste Cantona sig at være en af Fergusons allerstørste genistreger. Ferguson forstod den franske enfant terrible og vidste præcis, hvad han behøvede for at forløse sit potentiale.
Den flamboyante franskmand gjorde, som det passede ham på banen. Med trøjekraven foldet op og brystet skudt frem tryllede han sig ind i de engelske fans’ hjerter. Med ni scoringer, 11 assists og utallige eksempler på eminent fodboldteknisk snilde i 92/93-sæsonen viste Cantona sig at være den sidste brik i mesterskabspuslespillet, som Ferguson havde manglet.
Med fire engelske mesterskaber og to FA-Cups banede Cantona vejen for Manchester Uniteds storhedstid og vandt også de engelske fans’ hjerter. Hans enestående egenskaber på en fodboldbane kombineret med hans ligeglade og uperfekte attitude udenfor grønsværen havde Cantona en helt særlig forbindelse til de engelske fans, som end ikke kunne bristes af et karatespark, som bandlyste ham fra engelsk fodbold i ni måneder.
Man kunne skrive side op og side ned om Cantonas tid i Manchester United og hans massive indvirkning på engelsk fodbold. Alligevel synes jeg, Roy Keane indkapsler det meget godt i dette enkelte citat:
”Collar up, back straight, chest stuck out, he glided into the arena as if he owned the f***ing place. Any arena, but nowhere more effectively than Old Trafford. This was his stage. He loved it, the crowd loved him.”
BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk
TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.
OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her