Optakt: Bolton Wanderers – Manchester United

Manchester United har fundet vindersporet, og går ind til weekendens opgør som ligaens bedste klub set over de sidste seks kampe. Bolton er derimod…

Manchester United har fundet vindersporet, og går ind til weekendens opgør som ligaens bedste klub set over de sidste seks kampe. Bolton er derimod andensidst på samme tabel, da de har tabt fem af de sidste seks ligakampe. Manchester United har slået Bolton syv ud af de sidste otte indbyrdes opgør, men sidst De Røde Djævle gæstede Reebok Stadium, blev de sendt hjem med et 1-0-nederlag.

Bolton Wanderers har haft meget svært ved at finde nettet i denne sæson. De har, i ligaens hidtil 21 spillede kampe, gået fra banen 11 gange uden at have scoret. Dette er to kampe mere end nummer to på den statistik. Edwin Van der Sar kan tangere Petr Cechs rekord fra 2004, hvis han kan holde buret rent i alle 90 minutter. Boltons mangel på scoringer kombineret med Uniteds stærke defensiv giver favoritrollen til gæsterne, men intet er selvskrevet, da der i forsvaret vil blive omrokeret, som følge af skader til flere af stamspillerne.

Begge mandskaber må undvære etablerede navne til opgøret. Manchester United tilføjede efter onsdagens sejr Wayne Rooney og Patrice Evra til skadeslisten, der allerede tæller Rio Ferdinand, Wes Brown og Owen Hargreaves. Derudover er Carlos Tevez og Jonny Evans tvivlsomme, da de begge ikke slap helt uskadte fra Wigan-kampen. Cristiano Ronaldo har også modtaget behandling siden opgøret, men han forventes at blive klar i tide. James Chester, der fylder 20 år d. 23. januar, er indkaldt til førsteholdstruppen som backup.

Med de mange skader spekuleres der i en mulig Premier League-debut til Fabio da Silva. Gary Neville ventes at danne midterforsvaret med Nemanja Vidic, Rafael på højrebacken, mens venstrebacken vil blive udfyldt af enten John O’Shea eller Fabio da Silva. Tvillingerne kan altså udfylde Uniteds backpladser akkurat som brødrene Gary og Phil Neville gjorde det for omkring ti år siden.

Bolton byder velkommen tilbage til Gary Cahill, der har været savnet i klubbens midterforsvar de sidste runder. Højreback Gretar Steinsson vender også tilbage efter karantæne. The Wanderers’ anfører Kevin Nolan må kigge på fra lægterne med karantæne, ligesom Gavin McCann og Johan Elmander må, med skader. Til gengæld kan den nyerhvervede angriber Ariza Makukula få debut, ligesom den lejede Zenit-forsvarsspiller Sebastien Puygrenier kan.

Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United kan endelig generobre førertrøjen i Premier League. Endnu en 1-0-sejr er i vente.

Mulig startopstilling
Van der Sar
Rafael – Neville – Vidic – O’Shea
Ronaldo – Carrick – Anderson – Park
Berbatov – Tevez

Uniteds trup:
Van der Sar, Kuszczak, Foster, Neville, Rafael, Fabio, Vidic, Evans, Chester, O”Shea, Ronaldo, Nani, Scholes, Gibson, Anderson, Carrick, Fletcher, Giggs, Park, Berbatov, Tevez, Welbeck.

Boltons trup:
Jaaskelainen, Hunt, Shittu, Cahill, A O”Brien, Samuel, Riga, Muamba, Taylor, Davies, Gardner, Obadeyi, Bogdan, Smolarek, Fojut, Basham, Puygrenier, Makukula

Seneste kampe
Indbyrdes
27/09-2008 United 2 – 0 Bolton
19/03-2008 United 2 – 0 Bolton
24/11-2007 Bolton 1 – 0 United
17/03-2007 United 4 – 1 Bolton
28/10-2006 Bolton 0 – 4 United

Manchester United
14/01-2009 United 1 – 0 Wigan
11/01-2009 United 3 – 0 Chelsea
07/01-2009 Derby 1 – 0 United
04/01-2009 Southampton 0 – 3 United
29/12-2008 United 1 – 0 Middlesbrough

Bolton Wanderers
10/01-2009 Arsenal 1 – 0 Bolton
03/01-2009 Sunderland 2 – 1 Bolton
28/12-2008 Bolton 0 – 1 Wigan
26/12-2008 Liverpool 3 – 0 Bolton
20/12-2008 Bolton 2 – 1 Portsmouth

Historie
Kampe: 114
United-sejre: 48
Bolton-sejre: 42
Uafgjorte: 24

Odds
Bolton: 7.60
Uafgjort: 3.81
United: 1.48

Tv
16:00 Canal+ Sport 1

Forrige artikel

Fergie: City-bud en bombe

Næste artikel

Fergie vil kaste Chester for løverne

ANNONCE