Optakt: Manchester United – FC Basel

Endelig er verdens største klubturnering tilbage på Old Trafford.

For anden gang siden Sir Alex gik på pension, har United kvalificeret sig til Champions League, og det skete som bekendt ved at vinde den mindre af de to europæiske klubturneringer. Det er næppe kun undertegnede, der som et lille barn har glædet sig til igen at se United spille med blandt verdens bedste klubhold, og mine egne forventninger til De Røde Djævle er store, for der er ingen grund til at være med, hvis målet ikke er at vinde.

Igen, igen, igen har United været heldige med lodtrækningen. De var placeret i andet seedningslag, og fra første trak de Benfica, der vandt det portugisiske mesterskab, mens de to resterende er Basel og CSKA Moskva. På papiret er det en meget overkommelig gruppe, i særdeleshed hvis man sammenligner med Tottenham eller Chelseas, men som United tidligere har erfaret, så tager ingen klub, måske med undtagelse af Arsenal, let på kampene i Champions League. Særligt udekampene i Schweiz og Rusland bliver en udfordring.

Første udfordring er morgendagens kamp mod FC Basel på Old Trafford, og hvis Mourinho har ambitioner om at vinde gruppen, er en sejr i første runde påkrævet. Det er dog ikke længe siden, at United havde problemer mod de forsvarende schweiziske mestre, der vandt mesterskabet for ottende gang i træk med imponerende 17 point til nummer to.

Det skete i 2011, hvor Benfica også var i gruppen, og over to kampe mod FC Basel lykkes det ikke United at slå dem. Første kamp var på Old Trafford og endte 3-3, og det var først i tillægstiden, at det lykkes Ashley Young at heade udligningen ind. Værre blev det i Schweiz, hvor United tabte med 1-2 og dermed endegyldigt var ude af 2011/12 udgaven af Champions League, hvilket langt fra var imponerende for et hold, der nåede finalen året forinden.

Vi med sikkerhed, at Uniteds midterforsvar fra de første fire Premier League kampe ikke kommer til at spille, da både Bailey og Jones afsoner den sidste af deres karantænedage. Ifølge Mourinho giver det Jones en tiltrængt pause, da han i landskamppausen spillede fuld tid mod både Malta og Slovakiet, mens manglen af Bailey bliver tydeligere at føle.

Nogle medier spekulerer i, om Mourinho vil starte inde med Romero i stedet for de Gea, ligesom han gjorde i Europa League seneste sæson, men det tror undertegnede ikke på. Til gengæld forventer jeg, at han går tilbage til en 4-2-3-1, i modsætning til den 4-3-3 vi så mod Stoke, og at Lingard får lov at starte inde for første gang siden UEFA Super Cup.

Mourinho har afsløret, at Lindelöf og Smalling spiller i stedet for de karantæneramte, ligesom de gjorde mod Real Madrid i UEFA Super Cup. Det bliver derfor op til dem at stoppe FC Basels offensiv, der har mistet kraft henover sommeren, da både Marc Janko og Seydou Doumbia har forladt Schweiz. Ind er kommet hollandske Ricky van Wolfswinkel, som nogle måske mindes fra hans tid i Norwich City, hvor han langt fra imponerede.

United har fået en god begyndelse på sæsonen med tre sejre og en uafgjort i Premier League,  mens FC Basel har haft det svært med kun tre sejre i syv ligakampe. Derfor er der lagt op til, at fadæsen fra gruppespillet i 2011 skal hævnes.

Dato, tid og sted:
Kampen spilles d. 12. september kl. 20:45 på Old Trafford

Dommer:
Franske Ruddy Buquet dømmer kampen.

Skader og karantæner:
Rojo, Zlatan og Young er stadig ude. Shaw træner med og har spillet kampe for reserveholdet, men det vil være en stor overraskelse, hvis han udtages.  

Mulige startopstillinger:

Manchester United

De Gea

Valencia – Lindelöf – Smalling – Blind

Herrera – Pogba

Mata – Lingard – Martial

Lukaku

FC Basel 1893

van Wolfswinkel

Bua – Zuffi – Steffen

Die – Xhaka

Riveros Galeano – Akanji – Suchy – Lang

Vaclik

 

Hold øje med:

Jeg kender ikke ret meget til schweizisk fodbold, så jeg vil fremhæve Tualant Xhaka, der er Arsenal spilleren Granit Xhakas lillebror, og også huserer på den centrale midtbane. Han har dog kun fået et enkelt rødt kort i 158 kampe.

Skribentens bud på kampens udfald:

United forsætter deres gode takter og tæver schweizerne med 4-0. I så det først her.

Vidste du, at…

  • Det i år er 50 år siden, at United vandt Europacuppen for mesterhold for første gang, og at de slog Benfica i finalen?
  • United største europæiske sejr på Old Trafford var 10-0 mod Anderlecht i 1956?
  • United ikke har tabt på Old Trafford i europæisk regi siden 2-1 nederlaget mod Real Madrid i 2013?
  • 9 ud af 14 kampe Europa League kampe i seneste sæson endte med en sejr?
  • van Wolfswinkel kun scorede ét mål for Norwich City i 25 Premier League kampe?

TV:

Kampen vises på TV3 Sport 1 og Viaplay kl. 20.45.

 

Læs mere om:

Forrige artikel

Matic: Champions League på Old Trafford er en drøm

Næste artikel

Herrera: Jeg er klar, når der er brug for mig

ANNONCE