Optakt: Manchester United – Fulham

Manchester United fik en ærgerlig start på sæsonen, men får chancen for at komme tilbage på rette kurs, når Fulham gæster Old Trafford.

Premier Leagues vicemestre kunne ikke have drømt om en ringere start, da Everton viste sig at være dem stærkt overlegne på Goodison Park. Samtidig fik Chelsea og Manchester City fuldt udbytte i deres kampe, hvorfor Manchester United allerede nu må indfinde sig med at være bagude.

De kunne dog ikke have ønsket sig en bedre modstander at komme tilbage på sporet mod end Fulham. Manchester United har slået dem i 30 kampe ud af 35 mulige. Sidst slog de dem 1-0 på Old Trafford i marts.

Fulham fik en forrygende start på sæsonen, da de bankede Norwich hele 5-0. Nyindkøbte Mladen Petric smækkede to æsker ind på kontoen, og han kan meget vel blive en svær mand at styre for Uniteds amputerede forsvar.

Det ser nemlig ikke ud til, at situationen er ændret i forhold til skader. Sir Alex Ferguson må formentlig stadig undvære Phil Jones, Chris Smalling, Rio Ferdinand og Jonny Evans. Sidstnævnte kan muligvis nå at blive klar. Fulham mangler Senderos, Frei og Davies. Clint Dempsey har rodet sig ud i nogle problemer hos Martin Jol, hvorfor han heller ikke vil spille.

Manchester United-rejser

 

Skribentens bud på kampens udfald

Sæsonen er i gang, og det skal nu gå op for United. 1-0 til hjemmeholdet.

 

Mulig startopstilling

De Gea

Rafael – Carrick – Vidic – Evra

Valencia – Cleverley – Scholes – Young

Rooney – van Persie

 

Seneste kampe

Indbyrdes

26/03-2010 United 1 – 0 Fulham (PL)

21/12-2011 Fulham 0 – 5 United (PL)

09/04-2011 United 2 – 0 Fulham (PL)

22/08-2010 Fulham 2 – 2 United (PL)

14/03-2010 United 3 – 0 Fulham (PL)

 

Manchester United

20/08-2012 Everton 1 – 0 United

 

Fulham

18/08-2012 Fulham 5 – 0 Norwich

 

Historie

Kampe: 74

United-sejre: 45

Fulham-sejre: 13

Uafgjorte: 16

 

Odds

United: 1,31

Uafgjort: 5,23

Fulham: 10,28

 

Tv

Lørdag d. 25. august kl. 16:00 på 6’eren

Kunne du tænke dig at opleve Shinji Kagawa, Robin van Persie og alle de andre LIVE? Bestil din rejse til Manchester gennem OldTrafford.dk!

Forrige artikel

Nani dropper høje lønkrav

Næste artikel

Rygte: United lurer på van der Vaart

ANNONCE