Steven Gerrard

Optakt: Ny mulighed for at slå Gerrard

Manchester United tørner sammen med Aston Villa for anden gang i samme uge. Den gang bliver det på Villa Park i Premier League.

Manchester United drager sydpå mod Birmingham, hvor Aston Villa venter til klubbernes andet møde på blot seks dage.
Et intenst opgør i mandagens møde i FA Cuppen giver håb for 90 spændende minutter på Villa Park, hvor lørdagens ligakamp finder sted.

Trods at have trukket sig sejrrigt ud de to klubbers seneste møde kan United ikke gå ind til kampen lørdag med overbevisende selvsikkerhed. Villa kan med god grund tro på en sejr efter holdets flotte præstation på Old Trafford for nogle dage siden.

Selvom Birmingham-klubben må være tørstige efter revanche, må det siges, at United er det af de to hold, der har mest spil med klubbens mål om at nå i top 4. Kampen om Champions League-pladserne spidser til, selvom vi kun er midtvejs i sæsonen. Der er ikke plads til mange fejltrin med så mange konkurrenter i feltet.

Nemt bliver det ikke for Rangnicks røde djævle, der møder et hold, som er blevet svære at slå i denne sæson, efter at Steven Gerrard er trådt til. Gerrards drenge kommer dog til kampen i mindre god form med nederlag i de seneste tre kampe i alle turneringer. Arbejdsbetingelserne bliver ikke nemmere af, at midtbaneprofilen John McGinn er ude med karantæne.

Dato, tid og sted:
Kampen bliver spillet lørdag den 15. januar klokken 18:30 på Villa Park.

Kampens dommer:
David Coote

Skader og karantæner:
Aston Villa må undvære skadede Ashley Young, Leon Bailey, Marvelous Nakamba og karantæneramte John McGinn. Bertrand Traoré og Trezeguet er heller ikke til rådighed, da de er på landsholdstjeneste ved Africa Cup of Nations (AFCON).

United må med sikkerhed se bort fra skadede Paul Pogba samt karantæneramte Luke Shaw og Scott McTominay. Eric Bailly, Amad Diallo og Hannibal Mejbri er alle til AFCON. Diogo Dalot og Anthony Martial er tvivlsomme til kampen.

Mulige startopstillinger:

Aston Villa

Martinez

Cash – Konsa – Mings – Targett

Sanson – Douglas Luiz – J. Ramsey

Buendia – Ings –  Watkins

Manchester United:

De Gea
Wan-Bissaka – Varane – Maguire – Telles

Matic

van de Beek – Fred

Bruno Fernandes

Ronaldo – Greenwood

Hold øje med:
I denne sæson har Uniteds største problemer utvivlsomt været på midtbanen. Derfor er jeg spændt på at se, hvordan en spiller som Douglaz Luiz får lov at udfolde sig, og hvor meget plads, de røde djævle giver ham. Selvom han aldrig nåede en førsteholdskamp for Manchester City, kan man godt se det talent, som Citys scouts har haft øje for.

Skribentens bud på kampens resultat:
Ligesom i mandags bliver det en tæt og intens affære. Jeg tror på en mere målrig kamp i forhold til mandagens møde i FA Cuppen. Jeg tror ikke, at United formår at holde buret rent. Villa var flere gange tæt på at score senest. Til gengæld tror jeg, at sigtekornet hos de røde djævle kommer til at give dem to mål og sikre dem endnu en sejr mod Slippy G. Buddet herfra lyder på 2-1 til United.

Hvor kan kampen ses?
Kampen vises på TV3 Max og Viaplay.

Forrige artikel
Cristiano Ronaldo og Edinson Cavani

OldTrafford.dk (marathon)Podcast: 2xVilla-opgør, Rashford i knæ, et Ronaldo-interview og transfersnak

Næste artikel

Rangnick tager Rashford i forsvar

ANNONCE